Menu

Vilkår og betingelser

Velkommen til Vordingborg Kommunes debat på internettet. Det er målet, at skabe et godt debatmiljø hvor alle er velkommen, og hvor der er respekt for, at der kan være mange synspunkter i en sag.

For at alle kan vide hvem de debatterer med, skal du oprette en profil før du kan bidrage med synspunkter. Når du herefter skriver indlæg på debatsiden, vil andre kunne se dit navn, men ikke de andre oplysninger der gives. De øvrige oplysninger bruger Vordingborg Kommune bl.a. for at kunne komme i kontakt med dig hvis det bliver relevant i processen. Kontakten vil ske via e-mail eller telefon/sms afhængig af om du har oplyst begge dele.

Når du skriver et indlæg på debatsiden vil det være synlig for alle. Skriv derfor dine indlæg i en god tone. Det er det bedste vi kan gøre for et godt debatmiljø.

Hvad kan vi forvente af hinanden
Vordingborg Kommune inviterer til dialog på denne side, for at skabe en stærkere forbindelse imellem kommunen og alle dens borgere - men også en bedre mulighed for at borgerne indbyrdes kan debatere, udveksle idéer og blive klogere på hinandens synspunkter.

Indlæg og kommentarer på denne side skal handle om det emne som debateres på siden, men afstikkere er selvfølgelig i orden hvis de er relevante for debatten.

Vordingborg Kommune er ikke forpligtet til at svare på indlæg og spørgsmål, men alle indlæg og kommentarer vil blive læst og vil indgå i processen.

Slette profil
Hvis du ikke længere ønsker at have en profil på debatplatformen, kan du til enhver tid slette den. Det gør du på "Min side". De indlæg du måtte have skrevet, vil fortsat være synlige med dit navn på, men der vil blive gjort opmærksom på at du ikke længere er aktiv på debatplatformen. Læs mere under menuen "hjælp".


Indlæg der ikke overholder vilkår og betingelser for brug af debatplatformen, kan blive slettet. Det samme gælder indlæg som indeholder ord eller formuleringer, der kan virke stødende på andre brugere. Gentagne brud på vilkår og betingelser kan medføre sletning af pågældendes profil. 


Gør det nemt men sikkert

Dine profiloplysninger vil blive gemt, så du blot skal logge på med dit brugernavn og din kode, næste gang der er en debat, som du vil deltage i. Når du er logget på, kan du løbende redigere dine personlige data på "Min side".


Når du logger ind, er der mulighed for at vælge at din computer skal huske dit log-in. Det betyder at det er meget nemmere at logge på næste gang. Det anbefales at du kun bruger denne funktion på din egen private computer og aldrig hvis du bruger en offentlig computer. Hvis du vælger at en offentlig computer skal huske dit log-in, vil andre der anvender samme maskine, kunne få adgang til din profil.

Alle indlæg, kommentarer, vedhæftede filer af enhver art mv. skal overholde dansk lovgivning, herunder ophavsretsloven.

Vi ønsker alle en god og konstruktiv debat.